kunstig intelligens ai økonomiafdelingen

Hvordan kan økonomiafdelingen bruge kunstig intelligens?

Kunstig intelligens er ikke længere ren science fiction. Når mine døtre er gamle nok til at tage kørekort, kan bilerne køre af sig selv.

Det er ingen nyhed, at teknologi vil ændre måden vi arbejder på.

Jeg synes, det er mere interessant at se på, hvordan kunstig intelligens (eller AI for artificial intelligence) vil ændre måden, vi arbejder på.

Vores brug af teknologi udvikler sig og når på et tidspunkt et naturligt leje, og det smitter også af på B2B og økonomiafdelingens arbejde.

Hvordan passer kunstig intelligens til økonomiafdelingens arbejde?

Eller rettere, hvad vil kunstig intelligens gøre for økonomifolkene?

Der er tre nøgleområder relateret til økonomiafdelingen, hvor AI-teknologi vil forbedre og udvikle arbejdet.

Kunstig intelligens trives i miljøer med gentagende opgaver såsom månedsnedluk, hvor man følger en struktureret regelsæt i en repeterende proces.

AI arbejder godt med at opfange anomalier i data og finder dem hurtigere end i en manuel indsats. Dertil er AI især effektiv til at gennemtrevle store datamængder og give indsigt i emner, der måske vil være sværere at opfange for mennesker.

Vent lige et øjeblik, Alok.

Er det ikke det, økonomiafdelingen allerede gør?

Siger du, at kunstig intelligens vil eliminere behovet for økonomifolk?

Kunstig intelligens vil ikke eliminere økonomijobs, men det vil vende dem på hovedet. Teknologien vil ændre, hvordan du bruger din tid.

Du kommer til at bruge mindre tid på manuelle processer, mere tid på at fokusere og forstå undtagelser og kommunikere dem til de rette stakeholders. Dit fokus kommer til at være rettet mod, hvad man skal bruge jeres data til.

Ifølge PWC vil kunstig intelligens føre til 82% mindre papirarbejde, 60% mindre email-håndtering og 69% mindre tid på regnskab.

Hvad er kunstig intelligens?

Kunstig intelligens (KI) er maskiner, der er i stand til at overveje, lære og tage beslutninger på samme niveau som et menneske. Kunstig intelligens er en direkte oversættelse af det engelske artificial intelligence, og ofte benytter man den engelske forkortelse „AI“ i stedet for den danske „KI“.

Kilde: Etisk Råd

Hvordan vil kunstig intelligens ændre økonomifunktionen?

Her er et par eksempler på, hvordan jeg ser kunstig intelligens kan spille en stor rolle i finansielle processer:

Revision

Den typiske revisionsproces gennemgår alle nye transaktioner og anvender standartregler til at leder efter undtagelser. Når man finder en undtagelse, sætter økonomifolkene sig ned med budgetejerne for at bestemme næste skidt.

Kunstig intelligens truer dette gentagende arbejde med at applicere regler, lede efter undtagelse – rinse and repeat. Derfor er de store revionshuse meget engageret i denne teknologi. Det bliver de nødt til at være. Dagene med oprullende ærmer, lange nætter og tunge beregninger er talte.

Kontoafstemning

Den næste generation af afstemningssystemer vil anvende kognitiv indlæring til at forstå forretningsviden, identificere mønstre og ultimativt skabe kontinuerligt udviklede maskinalgoritmer. Dette vil erstatte behovet for manuelle afstemninger og fokusere indsatsen mod analyse og håndtering af undtagelser.

Undtagelsesrapportering

I dag bruges der meget tid og energi på at samle store månedlige management-rapporter. Vi er mange, der i flere år har talt om at flytte vores databearbejdning til dataindsigt. Der findes allerede værktøjer, der kan automatisere data- og rapportdistribution, hvorefter Machine Learning kan hjælpe med at finde anomalier.

En finansanalytikers rolle vil i fremtiden fokusere på at fortolke undtagelser og levere dem til de rette stakeholders.

Dataanalyse

Du bruger bedst tiden på at analysere information og finde indsigter, der styrker beslutningsgrundlaget – i stedet for bare at rapportere fortiden. Det er kernen til transformationen af økonomiafdelingen.

 

Kunstig intelligens udvikler sig med lynets hast. Bare se på selvkørende biler, der står på kanten til at blive en realitet.

Det gælder om at komme med på toget nu, selvom det allerede er oppe i fart. Hvis du bliver på perronen, falder du bagud i forhold til dine konkurrenter.

Få derfor styr på det, test og invester i de rette mennesker og teknologien.

Det vigtigste er, at du indstiller din tankegang på den nære fremtid.

Star Trek er tættere på, end vi tror. Beam me up!

Alok Ajmera

Som President & COO i Prophix er jeg ansvarlig for, at alle kunder (nuværende som potentielle), partnere og medarbejdere verden over har en positiv oplevelse med virksomheden og vores produkt.

Jeg skriver om teknologi udfra et mantra om udvikling, medmenneskelighed og perfektion.

Arkiv