Prophix gennem 30 år. Jubilæum

Prophix gennem 30 år

2017 er et særligt år for Prophix. I år er det 30 år siden vi blev grundlagt. I anledningen af jubilæet kan du læse om den rejse softwareindustrien og ikke mindst Prophix som virksomhed har taget – fortalt af vores grundlægger og CEO, Paul Barber.

Runde fødselsdage er en god anledning til at stoppe op og se tilbage og kigge frem: hvad har vi oplevet? Hvordan bliver fremtiden? 2017 er sådan et år for Prophix. Siden vi blev grundlagt, har meget ændret sig både med virksomheden, produktet, teknologien og kundernes behov.

Du har sikkert ikke kendt til Prophix ligeså længe, så du er hermed inviteret til at gå ned af Erindringernes Boulevard sammen med Prophix’ CEO og grundlægger, Paul Barber.

Begyndelsen

1987: Computere var kæmpe køleskabslignede klodser, internettet var ikke mainstream, og den primære eksterne enhed var disketten. Det er året, EPS Software Consultants bliver grundlagt, som den canadiske distributør af Thorn EMI Computer Software.

Vi var et godt match, fordi vi havde stor erfaring med FSC-software, som blev brugt til planning, rapportering og konsolidering – det som i dag hedder Corporate Performance Management (CPM).

Selvom IBM’s computere havde udviklet sig hastigt igennem firserne, var de ikke kraftfulde nok til at håndtere opgaver, som store virkssomheder ønskede. Dengang brugte man mest computere til at skrive dokumenter og indtaste i regneark – fx i en af forløberne til Excel: Lotus 1-2-3.

Lotus 123
Sådan så et regneark ud for 30 år siden i Lotus 1-2-3 til DOS 3.

Fra distributør til udvikler

I midten af halvfemserne blæste forandringens vinde.

I 1995 fusionerede Thorn EMI Computer Software – altså dem, hvis software vi distribuerede – med Pilot, en virksomhed fra Boston i USA.

Pilots software tog virksomhedens data og viste det i tabeller og grafer i et brugervenligt interface – det kalder vi i dag Business Intelligence.

Computere var på dette tidspunkt blevet stærke nok til at udføre større opgaver, og på samme tid ændrede lovgivningen sig, så vi kunne distribuere frit til USA.

Vi besluttede os for at blive softwareudvikler og udarbejde en løsning til finansiel planning og rapportering til computere.

Vores første produkt var baseret på Pilots teknologi og hed Budget 2000. Vi solgte det til vores første kunde i 1998.

Hvorfor Prophix hedder Prophix

I 2002 var det blevet klart, at Budget 2000 ikke længere var et holdbart navn. Det var simpelthen outdatet. Vi brugte stadig Pilots database-teknologi, men havde genskrevet hele frontenden i Visual Bacis.

Det var på tide med et nyt navn til produktet. Vi valgte Prophix.

Der er mange, der gennem årene har spurgt til, hvad Prophix betyder. Tja, ordet minder lidt om ”profit”, ”profeti” og at fikse – alle positive associationer. I sig selv betyder Prophix ikke rigtig noget, men så var det nemt at få copyright.

Vi ændrede navnet på virksomheden senere (EPS er faktisk bare et betydningsløsning akronym). Vores virksomhed er derfor opkaldt efter vores software.

Prophix logoer gennem 30 år
Virksomhedens logoer gennem årene.

Tid til en ny strategi

Omkring år 2002 besluttet vi at fokusere udelukkende på mellemstore virksomheder – en beslutning som i retrospektiv var ret fornuftig.

Vores salg steg drastisk, og vi begyndte at få nye kunder hver måned (I dag får vi ca. 20 nye kunder hver måned).

Skiftet til Microsoft

Det blev i nullerne klart, at vi havde brug for et alternativ til Pilots database-teknologi. Den var ikke længere relevant – end ikke for Pilot selv.

I 2007 havde vi udviklet et produkt, som brugte Microsofts SQL Server som database, og vi havde en komplet ny brugerflade.

Virksomheden tog igen fart igen i 2010, da vi udgav Prophix 10. Prophix 10 indeholdt store forbedringer og satte os i stand til at vokse.

I dag har vi senest lanceret Prophix Version 12, som igen er et stort skridt fremad. Det nye browser interface vil gøre det mere attraktivt til on-premise kunder, mens en cloud eller SaaS (software as a service) løsningen vil øge antallet af virksomheder, vi kan servicere.

Prophix i nullerne
Prophix som det så ud kort efter skiftet til Microsoft-teknologi (2008).

Fra produkt- til servicevirksomhed

I dag gennemgår Prophix atter en forvandling fra at være en softwarevirksomhed til at være en servicevirksomhed.

Det vil selvfølgelig ikke ske på en gang: det er vigtigt, at enhver cloud service provider har passende infrastruktur til at levere det, som en intern IT-afdeling leverer.

For at imødegå dette leverer Prophix et produkt, der nemt kan implementeres som en SaaS-løsning.

Rejsen fortsætter

De sidste 30 år har været en fascinerede rejse. Vi er gået fra at være en canadisk distributør til en global softwareudvikler og servicevirksomhed. Det er jeg stolt af.

Teknologien har ændret sig undervejs, lovgivning er reguleret, og nye forretningsmodeller kommet til. Men det, kunder bruger vores produkt til, er stort set det samme, som da vi brugte mainframes: det er stadig planning, rapportering og konsolidering.

Fra den første dag har vi i Prophix stræbt efter at tilbyde vores kunder værdi. Det siger kundetilfredshedsundersøgelser, at vi gør, og det vil vi fortsatte med at gøre. Rejsen fortsætter.

Læs mere om Prophix

Paul Barber

Paul er CEO i Prophix, som han var med til at grundlægge i 1987. Paul har arbejdet i softwareindustrien i over 30 år.

Arkiv