kickoff

30-års jubilæer, CSR og øksekast: Kom med bag kulissen til Prophix’ årlige Kickoff

Mange virksomheder har det som en integreret del af årshjulet: kickoff-eventen i starten af året. Prophix er ingen undtagelse og en gang om året samles alle kolleger worldwide i Toronto, Canada. Få her et indblik i eventen set fra en kollega fra et af satellit-kontorerne.

prophix kickoff
Udsigt fra de bagerste sæder til Kickoff’en | Foto: John Vuong

Jeg står ved Lake Ontartio, hvor den lave sol bader alt i et varm skær. Min canadiske kollega, Brian, har tilbudt at køre mig til en lokal pladeforretning, og vi holder et kort stop for at nyde udsigten. På vejen tilbage taler vi om film. Hans yndlingsinstruktør er Guillermo del Toro. Det er en værdig afslutning på en speciel uge.

For under to timer siden sad jeg med over 200 kolleger i den store sal i Living Arts Center i Mississauga, Canadas største forstad til den årlige kickoff. Vores hovedkontor ligger i gåafstand på den anden side af gaden (ret usædvanligt i dette store, bilglade land).

kickoff
Alok Ajmera, COO & President, under sin top-klasse præsentation | Foto: Michael Kreibohm

Kickoff-eventen er en lang tradition, men det er første gang, jeg er her. Og det er fedt at være her. På en halv arbejdsdag har jeg lært mere om virksomhedskulturen end det var muligt fra Frankfurt, hvor jeg sidder til hverdag.

Alok, vores president og COO, går op på scenen foran den store forsamling og holder en tale på TED-talk niveau, hvor han fortæller om årest mål.

Et af de erklærede mål: øge den allerede høje medarbejdertilfredshed (som lige nu er på 86%).

Stort fokus på CSR 

CSR prophix
Lederen af CSR-programmet, Phil Gravel | Foto: John Vuong

Min kollega Phil leder CSR-programmet (corporate social responsibility) og ser tilbage på det forgangne år. Med to figurer viser han, hvor seriøst Prophix tager sit sociale ansvar:

I 2017 donerede vi $ 123.000 til velgørenhed, og gennem frivilligt arbejde påvirkede vi 2.517 liv.

Årets store projekt var i Nicaragua, hvor ti kolleger hjalp med at bygge et klasselokale i en afsides landsby. Dette initiativ er arrangeret sammen med SOS – Students Offering Support, som også er tilstede med to medarbejdere. De lægger begge vægt på, at ”den positive energi i rummet” er overvældende. Jeg tænker for mig selv, at jeg er enig, og at jeg er glad for at være del af det.

prophix bob walker
Prophix-grundlægger & CTO, Bob Walker | Foto: John Vuong

Resten af programmet får mig til at føle, at Prophix ikke er en arbejdsgiver som andre.

Medarbejdere honoreres med 5, 10 og 20 års jubilæer og for ekstraordinære bidrag. De to grundlæggeren, Bob og Paul, gennemgår virksomhedens 30-årige historie på hver deres måde. Igen og igen nævner de navne på medarbejdere, der var med til at tranformere Prophix fra distributør til softwareudvikler i slut-halvfemserne.

Det kulminerer i et bevægende øjeblik, da Paul (medarbejder nr. 1) giver Bob (medarbejder nr. 2) en gave for hans 30-års jubilæum.

Selvfølgelig blev der også talt om teknologi den dag – vi er jo trods alt en ”tech-virksomhed”.

Det betyder ikke, at det er kedeligt at høre for en marketing-person som jeg. Det er spændende at være med i en virksomhed, der er med på beatet og involveret i cloud-revolutionen.

Hvad med resten af ugen?

øksekast
Øksekast var FEDT! | Foto: Michael Kreibohm

Der skete selvfølgelig også anden i løbet af ugen. Det var faktisk et travlt kickoff. For at gøre det kort, så er her listet de events, der er mest mindeværdige for mig.

  • Sightseeing i Toronto i silende regn (Koldt og vådt)
  • Se en NHL-kamp: Toronto Maple Leafs vs. Colorado Avalanche (Det var fedt!)
  • Kaste med økser med marketing-holdet (#MakeAxeTrowingGreatAgain)
  • For en gangs skyld fysiske møder med teamet i hovedkontoret (Rart at slippe for online-møder)
  • Besøge en bordtennis bar (Hvorfor er det ikke sådan noget i Tyskland?)
  • Alt for mange taxature (Der er for meget plads i Canada)

I 2017 blev Prophix igen udnævnt til en af de bedste små- og mellemstore arbejdsgivere i Canada.

Efter godt to år i Prophix fra den tyske afdeling kan jeg kun bekræfte det. Prophix er noget specielt. Og jeg er stolt over, at være del af det.

Læs mere om Prophix: Prophix gennem 30 år

Michael Kreibohm

Michael Kreibohm har arbejdet med BI og CPM siden 2012, men har siden barnsben været begejstret for software. Som marketingmanager hos Prophix fokuserer han på at skabe relationer med vores tysktalende målgruppe.

Arkiv