Kierkegaard økonomifunktionen

Den kierkegaardske økonomifunktion

økonomifunktion

Livet forstås baglæns, men må leves forlæns

De fleste kender nok ordene fra Søren Kierkegaard. Man kunne næsten forledes til at tro, at sætningen stod i metodebogen for en økonomifunktion. På mange måder kendetegner dette citat nemlig, hvordan økonomifunktionen i årtier har arbejdet. Der har været benhårdt fokus på at have styr på sin rapportering, afstemninger og fakturaer.

Realiteten er således, at hovedparten af finansfunktionens arbejdsopgaver har været tilbageskuende. Det er dog svært at lede en virksomhed ved konstant at kigge bagud – livet leves nu en gang forlæns. Og det gælder også i økonomifunktionen.

Gamle tal giver ingen værdi

For finansfunktionens sandhed er ofte af mindre operationel værdi til organisationen, da sandheden er tilbageskuende. Salgsforecasts baseret på gamle tal, der kan have været måneder undervejs, mister deres betydning og hjælper ikke ledelsen til at drive virksomheden.

Andre afdelinger ser allerede fremad

Tendensen har de senere år været, at andre dele af virksomheden er mere fremadskuende end finansfunktionen. Salg, Marketing og Produktion definerer i stigende grad deres egne softwareinvesteringer: CRM, marketingsystemer, produktionsanalyse. De løsninger hjælper dem med at skue fremad og svare på spørgsmål som: Hvor mange opportunities har vi i vores pipeline? Hvor mange nye kunder regner vi med at få? Hvor meget regner vi med at tjene på hver enkelt?

Svarene til disse spørgsmål er naturligvis af ubetinget værdi for ledelsen af enhver organisation. Fremskrivninger er dog stadig kun en refleksion af sandheden.

Kun jeres økonomifunktion kender hele billedet

Den fulde sandhed residerer stadig i finansfunktionen, der sidder inde med det store billede, det samlede overblik, eller hvis man skulle være fræk – rettere et samlet tilbageblik.

Udfordringen for finansfunktionen er dét skifte, der nødvendigvis må ske: at sikre, at finansfunktionens rolle ikke kun er at forstå tingene baglæns, men at hjælpe ledelsen og organisationen med at skue fremad. Finansfunktionen bør blive en uundværlig sparringspartner for ledelsen og organisationen, der kan dele dagens sandhed og ikke gårsdagens historie.

Det lyder større end det nødvendigvis behøver at være. Det er derfor på sin plads at give et par råd samlet op fra studier af ledende virksomheder.

3 råd til at indtage stillingen: Forlæns

Råd 1: Eliminer forsinkede data: Hvor længe tager det din organisation at skabe forretningsunderstøttende rapporter? Hvis det er uger, så bør målet måske være dage, hvis det er dage, bør målet måske være timer.

Råd 2: Del jeres viden: Tag den snak med dine kollegaer fra salg eller marketing om, hvor de mangler data eller viden. Hvad vil de gerne fodres med fra jer? Hvordan kan I blive deres forretningspartner?

Råd 3: Undersøg de industrispecifikke udfordringer: Tag et kig på jeres partnere, jeres supply chain mv. Der kan hurtigt vise sig interessante mønstre, der kan give jer vigtige hints om fremtiden på jeres marked.

Udfordringen er at ændre tankegangen

Et skifte mod at skue mere fremad i en økonomifunktion lyder stort, men man kan sagtens starte i det små. Skiftet er måske endda nødvendigt for at kunne levere de svar som ledelsen har brug for at kunne lede virksomheden i den rigtige retning.

Med automatiserede løsninger til indsamling og konsolidering af data fra mange kilder, har finansfunktionen i dag mulighed for med de Kierkegaardske ord ”faa fuldelig Ro til at indtage Stillingen: Baglænds.”

Redskaberne til at understøtte denne forandring er tilstede, og her et par hundrede år efter Kierkegaards tid er det endda muligt ’at indtage Stillingen: Forlæns’. Den største udfordring er, hvordan man foretager dette skifte, for det kræver en ændring i tankegangen.

Læs mere om økonomifunktionen: Er din økonomifunktion en stewardesse? 

Hent liste: 6 tegn på at din økonomiafdeling er klar til en makeover

Kasper Abild

Kasper er cand.scient.adm fra Roskilde Universitet og har de sidste 3.5 år arbejdet med Prophix i Danmark og udlandet. Kasper kender arbejdsgangene og bekymringerne i en økonomiafdeling og arbejder i dag med at hjælpe partnervirksomheder i hele verden med at strømline deres kunders finansielle processer.

Arkiv