Da IT havde sit indtog i erhvervslivet, var det især økonomifunktionen, der havde de fleste og nyeste løsninger.
Økonomifunktionen begyndte hurtig at udbetale løn automatisk og bruge digitale regneprogrammer. Allerede i slutningen af 1970’erne kom de første elektroniske regneark på markedet i USA. Det hed VisiCalc og havde en matrix med ”hele” fem kolonner og 20 rækker.
Senere kom en stærkere version kaldet Lotus 1-2-3, og i 80’erne kom Microsoft Excel på markedet og blev hurtigt en af de mest brugte løsninger i økonomiafdelinger verden over.
Der er derfor ingen diskussionen om, at økonomifunktionen var mest moderne i sin brug af værktøjer fra 1960’erne til 90’erne.
Det var dengang.
I dag må økonomifunktion se sig slået af virksomhedens andre afdelinger. Især af salg og marketing.
Økonomifunktionen er blevet overhalet på IT
Siden 90’erne er andre afdelinger (endelig) begyndt at gøre som økonomifunktionen og investere i digitale løsninger.
Salgsafdelingen bruger customer relationship management (CRM) programmer. HR bruger automatiske løsninger til at modtage og gennemgå jobansøgninger. Marketingafdelingen investerer i marketing automation værktøjer, mailsystemer, CMS-systemer til at håndtere hjemmesiden for ikke at forglemme Google Analytics og en lang række værktøjer til at måle digitale aktiviteter på.
Tid til comeback?
Det er heldigvis aldrig for sent til et comeback. Digitaliseringen har gjort, at virksomhedens andre afdelinger har halet ind på finansfunktionen de seneste 15 år.
Økonomifunktionen kan sagtens nå at komme med på den digitale og automatiserede vogn og køre væk fra de manuelle og tidskrævende opgaver.
Første skridt er at se, hvilke løsninger, der er derude. Det næste er at finde de løsninger, der passer til jeres afdeling og virksomhed.
Det kræver noget research, men resultatet bliver en mere innovativ og effektiv afdeling. Og jo flere innovative og effektive afdelinger, der er i virksomheden, des bedre.
Hvis hele virksomheden kører som en velsmurt maskine, jo mere kan der fokuseres på de aktiviteter, der giver mest værdi og indtjening.
Læs mere
Gartner har lavet en modenhedsskala for CPM-løsninger
Find den rigtige konsolideringsløsning
Planning er problematisk – få tips til at finde en ny løsning til planning