Cloud fordele himmel prophix

De største fordele ved cloud er ikke dem du tror

Et af de bedste foredrag, jeg har været til i år, er ”The Power of Cloud” med Phillip Carter, der er Cheif Analyst i IDC, en international analysevirksomhed.

Han formulerede præcist, hvordan jeg har det med cloud. Han fortalte, at cloud-teknologi har været her i mange år, og de primære fordele er en løsning som:

  • er let at bruge
  • er til at betale
  • kan skaleres op og ned
  • ikke kræver IT support

For mange mennesker er det fantastisk. Sagt på nudansk er det teknologi on demand. En ren game changer.

Det gør teknologi tilgængelig – for hvorfor betale masser af penge for noget, når du kan nøjes med at betale X kr. per bruger per måned?

Og ja, vi tager den lige igen: der er intet behov for IT-support.

Men når du lærer mere om cloud, opdager du, at de fordele blot er bonus-gevinster.

Men hvad er så den sande værdi af cloud?

Den sande værdi af cloud

Her vender vi tilbage til Phillip Carter fra IDC. Med cloud kan mange forskellige teknologier arbejde sammen på en måde, der ikke er mulig med on premise server.

Med det traditionelle syn på software falder folk ofte ind i et mageligheds-mindset, hvor de leder efter en softwareleverandør, som kan udvikle software, der kan løse deres udfordringer.

Men i realiteten skriver disse leverandører ikke deres egen kode. De køber typisk flere løsninger og sætter dem sammen.

Med det mere progressive mindset tænker man på ”best of breed.” Det vil sige de bedste produkter inden for dens type. Organisationer køber ofte software fra forskellige leverandører for at have „best of breed“ inden for hvert område. 

Du tager derfor komponenterne, der bedst løser dit problem, og får dem til at arbejde sammen harmonisk.

Det er her cloud kommer ind i billedet. Simpelt sagt kan forskellige teknologier lettere arbejde sammen.

Kunde-kidnapning med GPS

Lad mig forklare det nærmere med et eksempel, som Phillip Carter brugte.

En moderne Guatemalesisk skobutik, Meat Pack, lancerede en moderne brug af teknologi i en hijacking marketing kampagne.

Ved at bruge GPS-teknologi i butikkens mobilapp kunne de se, hvor deres kunder befandt sig.

Hvis en kunde gik ind i en nærliggende konkurrents butik, fik vedkommende en notifikation om, at de kunne få 100% rabat i den nærmeste Meat Pack butik – men fra hvert sekund, der gik fra de så notifikationen til de kom ind i butikken, faldt rabatten med 1% per sekund.

Brugeren blev dermed opfordret til at løbe væk fra konkurrentens butik og hen til den nærmeste Meat Pack for at få den højst mulige rabat. Genialt! (Især før GDPR blev en realitet). En kunde fik 87% rabat.

Det er et sjovt eksempel. Og der er nogle ret sjove videoer på Youtube af løbende folk.

Det er en kreativ måde at få to separate teknologier til at arbejde sammen for at give kunden en innovativ oplevelse.

Hvad betyder det for dig?

Lad os bringe det tilbage til vores dagligdag i softwarebranchen. Hvordan kan cloud og „best of breed“ bruges på din virksomhed?

Når du overvejer at sammensætte forskellige teknologier, skal du ikke tænke så meget på de løsninger, I bruger lige nu, men mere på de spirende teknologier, som forbereder sig på at disrupte verden. Mest signifikant er kunstig intelligens.

Jeg taler og skriver meget om, hvordan AI vil disrupte økonomiafdelingen. Det er helt reelt.

Som leder i økonomi og it skal du forberede dig på et skift i den måde, du arbejder på. For at få mest ud af AI er cloud essentiel.

I Prophix vil vi ændre, hvordan økonomifunktionen arbejder. Det gør vi ved at automatisere og strømline finansielle processer. Vi planlægger at accelerere arbejdet med en række AI teknologier.

Betyder det, vi er ved at udvikle vores egen AI teknologi og konkurrere med Google og Amazon?

Nej.

I skyen samler vi mange forskellige teknologier for at skabe innovative oplevelser for vores kunder.

Det er en spændende tid i Prophix.

Læs mere om Prophix Cloud

Lær mere om skribenten, Alok Ajmera, COO & President i Prophix

Alok Ajmera

Som President & COO i Prophix er jeg ansvarlig for, at alle kunder (nuværende som potentielle), partnere og medarbejdere verden over har en positiv oplevelse med virksomheden og vores produkt.

Jeg skriver om teknologi udfra et mantra om udvikling, medmenneskelighed og perfektion.

Arkiv