data historie storytelling

Sådan fortæller du en historie med data

“Fortæl en historie med din data”. Den opfordring hører flere og flere økonomiafdelinger. Det er åbenbart ikke længere nok kun at lægge en murstenstyk årsrapport på ledelsens bord.

Det kan virke selvmodsigende, at finansfolk skal arbejde med ord, når nu de primært beskæftiger sig med tal. Der er alligevel en god grund til, at storytelling, historier og fortællinger (og hvad det ellers hedder) lige så stille har sneget sig ind i økonomifunktionen: de er nogle af de mest overbevisende former for kommunikation.

Historier er effektiv kommunikation 

Når du fortæller en historie, hjælper du din modtager med at få indsigt i din data på en lettere tilgængelig måde. Det gælder især, når du taler til ikke-finansfolk. Udover, at du får dit budskab frem, så er en anden styrke ved historier, at man husker dem længe.

Historier er altså en god måde at fortælle om virksomhedens resultater, udfordringer og succeser. Men hvordan fletter du en historie sammen med data? Og hvordan gør du det uden at blive kedelig?

For at hjælpe dig på vej har, vi her samlet fire trin til at fortælle en historie med data.

4 trin til at fortælle en historie med data

1. Brug din rådata
Når du skal fortælle en historie ud fra din data, skal du først om fremmest bruge fakta og forklare sammenhængen imellem dem. Din data er omdrejningspunktet for historien. Se på din data helt objektivt og find dine pointer og budskaber bagefter.

2. Find en struktur
Når du har fundet dit budskab ud fra dine data, skal du finde ud af, hvordan du skal fortælle det på en spændende måde. Her hjælper det at vælge en struktur, du kan bygge din historie på.

Der findes mange strukturer. En kendt en er ”the hero’s journey”. Her går helten ud på en rejse, kommer ud for en krise, overvinder den og kommer hjem som en ny og bedre person.

En anden struktur er den klassiske nyhedstrekant, som journalister bruger til at skrive artikler. Begynd med det vigtigste (konklusionen, hovedbudskabet, hovedpointen), uddyb derefter baggrunden og slut af med de mindre væsentlige detaljer.

Fælles for alle historier er dog, at de har et handlingsforløb med en begyndelse, en midte og en slutning.

Læs mere: Structure your Presentation like a Story

skriv-historie-med-data_

3. Tænk på dem du taler til
Du skal forme din historie efter dem, du taler til. Overvej, hvad de ved om emnet, og hvorfor de skal vide, det du siger.

Er det første gang, de hører om emnet, så skal du ikke tage for mange detaljer med. Taler du omvendt til en ekspert, kan du gå så meget i dybden, du vil.

Forretningsfolk foretrækker ofte først at høre om resultater, konklusioner og anbefalinger – og derefter detaljerne.

4. Rediger, rediger, rediger
Om historien er lang eller kort, så tager det tid at skrive en god historie – og mindst lige så lang tid at redigere den.

Spørg efter feedback fra dine kolleger. Skriv historien om indtil den sidder i skabet. Hvis du skriver din historie ned, så læs den op. Hvis du skal fortælle den til en præsentation, så øv dig flere gange.

Afslutning

Det er ikke nødvendigvis let at forvandle endeløse dataark til en historie. Ikke desto mindre, så er effekten af at fortælle historier markant. For når du laver et handlingsforløb og skaber billeder for folks indre blik, så får du dit budskab ud. Du holder deres opmærksomhed – hvilket godt kan være svært, til lange statusmøder om året, der gik. Og lige så vigtigt, så husker folk bedre det, du fortæller.

Det kan derfor være indsatsen værd at fortælle en historie med data. Vi håber, de fire råd hjælper dig på vej, så du effektivt kan kommunikere dine data ud.

Læs mere:

How to tell a story with data

7 Storytelling Techniques Used by the Most Inspiring TED Presenters

Prophix

Prophix leverer innovative budgettering- og rapporteringsløsninger, der automatiserer finansielle og operationelle processer.

Artikler udgivet af Prophix er skrevet i samarbejde med vores konsulenter og blogredaktionen.

Arkiv