Danny StjerneEr din virksomhed rentabel? I denne artikel vil vi se på, hvordan man får produkt- og kunderentabilitet gennem allokering af omkostninger til indtægts-genererende aktiviteter.
Hvorledes får vi større indsigt i virksomhedens rentabilitet med stigende andel af kapacitetsomkostninger og stadig mindre dækningsbidrag?
I klassisk dansk og nordeuropæisk økonomistyringsteori har man haft fokus på de variable styk-omkostninger. Forståligt nok har læreranstalterne, der underviser i virksomhedsøkonomistyring, advaret mod at foretage ”arbitrære” allokeringer af virksomhedens faste omkostninger til produkter og/eller kunder.
Som indgang til denne artikel skal det dog bemærkes, at mange produktionsvirksomheder registrerer lønomkostninger som ”variable” stykomkostninger, der bliver lagerført, selvom lønomkostninger på ingen måde er variable, men er allokerede periodeomkostninger.
De forskellige aktiviteter
Allokeringen af løn er aktivitetsbaseret, hvor man som oftest benytter medarbejdernes timeregistrering på produktionsordrer til at allokere timeløn til produkterne. Typisk er tidshorisonten den eneste forskel mellem timeløn og andre produktionskapacitetsomkostninger. Hermed kan man reducere omkostningen, samt den forholdsvis enkle måde at opgøre ”den korrekte omkostning” per tidsenhed.
Lønomkostninger, der derved bliver ”allokeret” til produkter, er at betragte som en allokering af kapacitetsperiodeomkostninger. Den enkelte medarbejders månedsløn varierer typisk ikke med mængden (ud over en eventuelt forholdsvis lille andel, der kan være mængde-bonusrelateret).
I takt med, at virksomhederne forsøger at effektivisere samt reducere stykomkostningerne (ofte ved større investeringer) bliver en stadig større mængde af de samlede omkostninger kategoriseret som kapacitetsomkostninger.
Ikke desto mindre kan en række aktiviteter, som virksomheden udfører, og som er kategoriseret som kapacitet (inklusive løn), direkte henføres til stykrelateret produktion og salg. Dette gælder både produktionsomkostninger, men også en række salgs- marketing (inkl. kundeservice) og administrative omkostninger (fakturering, debitorhåndtering, etc.).
De direkte variable stykomkostninger bliver registreret på produkterne via direkte træk. For eksempel materialeomkostning lagt på lager og med evt. allokeret løn også lagt på lager for mellem- og slutvarer.
Den traditionelle ABC model
Den traditionelle ABC (Activity Based Costing) model foreskriver, at virksomheden analyserer på ensartede aktiviteters indirekte omkostninger og via aktivitetsmængden, der relaterer sig til omkostningsobjekterne (i dette eksempel styk), bliver allokeret til disse objekter via aktivitetsmængden:
Indirekte Ressourcer (omkostninger) -> Aktivitetsmængde -> Omkostningsobjekter
Det er tvivlsomt, om diskussionen omkring omkostningsallokering nogen sinde vil stoppe. Her forudsætter vi, at viden omkring specifikke ressourcers omkostning og de relaterede aktiviteters omkostninger, og derved omkostningsobjekternes aktivitetstræk på disse ressourcer, kan benyttes til strategiske beslutninger.
Som det blev beskrevet tidligere, er en lang række kapacitetsomkostninger ikke variable med stykmæng-den, men er faste eller springvist faste. Definitionen af ”springvist fast” kan være forskellig fra kapacitetsgruppe til kapacitetsgruppe. Springet er typisk med givne større mængde ændringer.
Pas på blindt at bruge tommelfingerregler
Et væsentligt strategisk spørgsmål omkring de fordelte kapacitetsomkostninger er, om den givne kapacitet kan benyttes til andre formål, som måske vil være mere rentable? En tommelfingerregel er jo, at så længe der er positivt dækningsbidrag, tilføjer varen værdi til dækning af kapacitetsomkostningerne. Men denne regel kan ikke stå alene, hvis virksomheden opererer under begrænset kapacitet med valg af produktmiks.
Det forudsættes derfor, at selvom vi gennemfører fordeling af ressourceomkostningerne, så benytter vi denne viden til at foretage strategiske valg.
Vi skal være klar over omkostningernes natur i form af direkte variable stykomkostninger; dedikerede (til specifikke produkter/ydelser) allokerede omkostninger; generelle ressourceallokerede kapacitetsomkostninger, og alle disse omkostningers reduktionsmæssige tidshorisont i forhold til de beslutninger, vi træffer.
Kigger vi eksempelvis på, hvor rentabel et produkt eller produktgruppe er, vil vi kunne opdele omkostningselementerne i en lang række dele:
- lønomkostninger
- materialeomkostninger (og begge måske i en række delelementer),
- træk på kapacitets kvalitetscheck omkostninger
- træk på lager omkostninger
- lager- og logistik håndteringsomkostninger
- dedikerede marketingomkostninger
- dedikerede produktionsomkostninger etc.
Vi forsøger altså at skabe større viden om økonomi og ikke mindst transparens til at foretage vigtige strategiske valg med viden om hvert omkostningselements aktivitetstræk og afledte allokerede omkostning.
Afslutning
Kapacitet er et meget bredt begreb, og graden af aktiviteters direkte kapacitets træk kan variere og blive stadig ’svagere’ og til sidst ikke give megen ekstra værdi om overhovedet.
Hvordan skal man håndtere fællesarealer?
Skal produktionsdirektørens omkostninger allokeres til produkter?
Hvordan registrerer og opgør man omkostningen af uudnyttet kapacitet?
Men med en god allokeringsmodel kan man få væsentlig indsigt i produkter/services træk på kapacitet og deres afledte omkostninger, som derefter kan benyttes til strategiske beslutninger for eventuel omprioritering.
Vi håber, du med denne artikel kan gå i gang med at undersøge, hvordan din virksomhed bliver mere rentabel.
Vil du vide mere?
Denne artikel har handlet om at undersøge, hvor rentabel en virksomhed er. Det vil være for omfattende og ikke formålet med denne artikel, at gennemgå de samlede problemstillinger omkring ABC i form af udregning og definition af fuld kapacitetsudnyttelse, uudnyttet kapacitets kostpris fastsættelse etc.
Men hvis du vil se nærmere på, hvorledes en model i Prophix, der kan foretage avancerede allokeringer baseret på omkostningsdrivers, som også kan give den nødvendige transparens af de givne allokerede omkostningselementer, så læs „De forskellige allokeringsmodeller i Prophix„.
Læs også guiden „7 Ways To Reduce The Time You Spend On Budgeting„
