likviditet

Likviditet: Hvor er min million?

LIKVIDITET: Har vi styr på vores likviditet? Har vi styr på vore millioner?

Mange virksomheder er gået konkurs, fordi de ikke havde styr på likviditeten – selvom de har været grundlæggende rentable. Likviditetsstyring og likviditetsoverblik er et væsentligt element, når man styrer en virksomhed.

Jeg arbejder med fire generelle former for likviditetsmodeller. Enhver virksomhed bør arbejde med den model, der passer bedst til deres behov. Den rette model er den bedste måde at styre sin likviditet og finde sin million.

De 4 likviditetsmodeller

likviditet

Tabel 1 – Likviditetsmodeller
En likviditetsberegning kan enten foregå indirekte (via resultatopgørelse og balanceforskydninger) eller direkte via beregninger, der detaljeret forklarer likviditeten og dermed også balanceforskydningerne. Med kortsigtet model menes i ovenstående skema uger til nogle få måneder frem. Langsigtet model er typisk på halvårs- eller helårsbasis.

 

1. Forskydningsbudget-modellen

Denne model er den klassiske, som der undervises i på diverse handelshøjskoler m.m. Her laver man typisk et driftsbudget og et balancebudget (eller historisk baseret på faktiske regnskabstal), og udregner likviditeten indirekte på baggrund af disse tal. Man tager sædvanligvis resultatet eksklusive afskrivninger. Der er dog mange variationer af hvilket resultat-tal, man starter med. Tallet kan også være resultat efter skat, hvor man så eksempelvis forhøjer resultatet med afskrivningerne og reducerer med investeringer etc.

Derefter korrigerer man for forskydninger i balancen, som påvirker resultatet. Det kan f.eks. være forskydning fra primo til ultimo, for perioderesultatet for debitorer og kreditorer, hvor en stigning i debitorer formindsker likviditeten, og et fald i debitorer forbedrer likviditeten.

Denne model er indirekte. Man udarbejder først et perioderesultat og balancebudget og på baggrund af disse, beregner man indirekte likviditeten.

2. Detaljeret budgetmodel

Den detaljerede budgetmodel er ikke så indirekte som forskydningsmodellen. I forskydningsmodellen estimeres først ultimo balancesummer, og med lidt tilpasning får man likviditet og balance til at stemme.

I den detaljerede budgetmodel er de fleste balanceposter udregnet mere direkte. F.eks. er anlægsaktiver ultimo udregnet direkte ved at tage primo summen og tillægge investeringer (som indgår som reduktion af likviditeten i denne modeltype), fratrække afskrivninger (som ikke påvirker likviditeten), fratrække skrottede aktiver (som heller ikke påvirker likviditeten).

Debitorer beregner man også mere direkte med baggrund i en detaljeret omsætningsspecifikation per kunde. Her indgår de enkelte kunders betalingsbetingelser i beregningen af udviklingen af debitorsummen.

Når der er detaljerede beregninger på de fleste balanceposter, bliver regnearbejdet hurtigt temmelig omfangsrigt. Den detaljerede model er meget omfattende, men den er også betydelig mere præcis end den indirekte forskydningsmodel.

3. Summarisk budgetmodel

Den summariske budgetmodel er primært en kortsigtet model. Her har man en række oplysninger om forventet omsætning, hvor man foretager nogle summariske, indirekte gennemsnitsbetragtninger for debitorudvikling, kreditor udvikling etc. for at estimere likviditeten på kort sigt.

Denne modeltype kan typisk være opdelt på ugebasis 1-3 måneder frem.

4. Transaktions-budgetmodel

Den kortsigtede transaktionsbaserede likviditetsbudgetmodel tager udgangspunkt i virksomhedens eksisterende kendte debitortransaktioner og kendte kreditortransaktioner.

Modellen rækker almindeligvis nogle få uger til 1-6 måneder frem. Her har de første 1-3 måneder en rimelig præcis estimering af likviditeten. Den er nemlig baseret på kendte transaktioner, hvor betalingstidspunktet er kendt for både debitorer og kreditorer. U

d over debitor- og kreditortransaktioner tilføjer man typisk indtastning af de kendte summer, som ligger uden for debitor- og kreditormodulerne. Det er eksempelvis lønninger, som typisk udbetales ultimo måneden, men kan også være andre omkostninger, der ikke betales via kreditor modulet f. eks. udbytte, renter etc.

Et eksempel på den kortsigtede transaktionsbaserede model

Du kan også lave forskydnings-, detaljerede- og summariske budgetmodeller i Prophix.

Modellerne kan laves på flere måder. Du kan enten lave en række detaljerede kalkulationer direkte i modellen, eller du kan lave en rapport, hvor man foretager beregningerne direkte i rapporten.

Her vil jeg beskrive det modelkoncept Prophix Europe har lavet, som er baseret på en dagsmodel. I dagsmodellen kan kendte transaktioner indlæses fra virksomhedens ERP-system og summeres sammen på betalingsdage.

likviditet
Eksempel på en dagsmodel udarbejdet i Prophix med totaler.

I ovenstående eksempel er alle indbetalinger fra debitorer summeret sammen per dag, og ligeledes er alle udbetalinger fra kreditorer summeret sammen per dag.

I modellen kan man også manuelt indtaste øvrige indbetalinger og øvrige udbetalinger (som ikke er registreret i debitormodulet/kreditormodulet i virksomhedens ERP-system).

Rapporten er kørt den 22. januar 2016, hvor alle forfaldne beløb frem til og med denne dato er summeret på dagen. Øvrige fremtidige transaktioner er placeret på den forventede betalingsdato.

Tillader dataintegration til virksomhedens ERP-system

I eksemplet er der lavet integration til virksomhedens ERP-system, og alle transaktioner indlæses og summeres sammen per dag.

I konceptmodellen er der ligeledes lavet en automatisk beregning, som ”flytter” virksomhedens betalinger, der falder på en weekend eller en helligdag til nærmest efterfølgende bankdag.

Håndterer automatisk danske helligdage

Modellen er opbygget på dagsniveau og tilrettet dansk kalender således, at påske og pinse automatisk bliver udregnet og angivet for hvert år, der er indlæst i modellen.

Øvrige faste helligdage er også angivet, da de også er bankernes lukkedage.

Hav tydelig specifikation af debitorer og kreditorer.

likviditet dagsmodel
Eksempel på en dagsmodel med detaljeret specifikation af debitorer og kreditorer udarbejdet i Prophix.

Ovenstående er et eksempel på en rapport, der er kørt fredag den 22. januar 2016. Alt, hvad der er forfaldent før og på denne dag, er summeret på dagen.

Forfaldne beløb for både debitorer og kreditorer er ligeledes udregnet på efterfølgende dage, så langt vi har transaktioner ud i tiden. Rapporten vil vise alle indlæste debitorer og kreditorer med specifikation af disse totaler per dag.

Lav drill-across til de enkelte fakturatransaktioner

I Prophix kan du også implementere en drill-across funktionalitet, som kan bruges på et givent beløb for en given dag. For eksempel en specifik debitor laver en specifikation af de underliggende transaktioner (der kan eksempelvis være flere fakturaer på den samme dag).

Det kan også være på kørselsdagen, hvor en række forfaldne transaktioner er summeret sammen således, at man kan se specifikation per kunde/kreditor ned på fakturanumre.

I den udarbejdede model, kan man derfor indtaste omkostninger eller indtægter, som ikke er registreret i debitor- og kreditormodulerne i virksomhedens ERP-system. Se eksemplet nedenfor.

Likvidtetsberegning
Eksempel på, hvorledes man kan indtaste transaktioner, der ligger uden for debitor/kreditor modulerne.

Opsummering

Som virksomhed bør man overveje, hvilken form og hvilken type for likviditetsmodel (eller modeller), som virksomheden har behov for i forhold til virksomhedens generelle styring.

Med Prophix kan man udarbejde alle fire former for likviditetsmodeller, som beskrevet i denne artikel. Det gælder fra den indirekte langsigtede model til den nærmere beskrevne direkte kortsigtede model.

Fordelen ved at benytte et CPM-værktøj i forhold til regneark er, at modellen bliver automatiseret og valideret således, at man undgår indtastnings- og formelfejl.

Få udarbejdet jeres model, få styr på jeres likviditet og find jeres million.

 

Læs mere om likviditet

Sådan allokerer du kapacitetsomkostninger og får mere indsigt i lønsomheden

Rentabilitet: Har jeg tjent eller tabt en million?

Danny Stjerne

Danny er cand. merc. fra Handelshøjskolen i Århus og har arbejdet som controller, CFO samt økonomi- og HR direktør og har i dag +25 års erfaring. Danny har ligeledes arbejdet som MS BI konsulent og hjulpet virksomheder med implementering af Data Warehouse, Data Integration, kuber og rapportering. Dertil har Danny undervist på Niels Brock. I Prophix var Danny Manager i Professional Services indtil 2018.

Arkiv