Microsoft Dynamics ERP-systemer_

Naviger mellem Microsoft Dynamics ERP-systemer

Microsoft er en af verdens  største ERP-leverandører. Deres tre Microsoft Dynamics ERP-systemer (NAV, AX, GP) blev allerede i 2015 brugt af til sammen over 177.000 virksomheder ifølge erpsoftwareblog.

Blandt de mange brugere er også en del af vores kunder. Der er mange Dynamics-brugere, der også køber Prophix, fordi Prophix er bygget på Microsoft SQL Server og dermed deler teknologi med ERP-systemet.

Det giver to umiddelbare fordele:

  • De to systemer samarbejder gnidningsfrit
  • Vores kunder kan fortsætte deres Microsoft-strategi

For at give et overblik over nogle af Prophix’ faste samarbejdspartnere, får du her en overordnet gennemgang af forskellene på Microsoft Dynamics ERP-systemer:

Microsoft Dynamics NAV

Microsoft Dynamics NAV blev oprindeligt udviklet af den danske IT-virksomhed Navision.

Systemet er rettet mod små og mellemstore virksomheder og samler økonomistyring, lager, indkøb, logistik, salg, produktion, projektstyring m.m. Der er flere muligheder for at vælge imellem mange sprog og valuta, og man ser typisk NAV inden for handel- og servicevirksomheder.

NAV har stærke finansielle moduler og en bred vifte af tilpasningsværktøjer, der tillader brugerne at bygge en løsning, der passer til virksomhedens behov. Løsningen er nem at tilpasse og skalere, hvilket passer godt til virksomheder, der har planer om ekspansion og en voksende forretning.

Link til brugergruppen: The Dynamics NAV User Group.

Microsoft Dynamics AX

Også Microsoft Dynamics AX har dansk islæt og blev oprindeligt udviklet i et samarbejde mellem IBM og den danske it-virksomhed Damgaard Data under navnet IBM Axapta.

Hvor NAV er rettet mod små og mellemstore virksomheder, er AX rettet mod større organisationer, med store implementeringer på tværs af landegrænser. AX har også været kendt for at være en stærkere løsning med mere funktionalitet specielt til produktionsvirksomheder.

AX er dog mindre fleksibel med hensyn til specialdesignet funktionalitet, og der kræves mere i konfigurering og tilpasning. Det er også mere komplekst at implementere og supportere. Det betyder højere omkostninger til implementering og support – både i tid og penge.

Implementeringer kan tage 12-24 måneder, hvor det plejer af være 2-6 måneder for de to andre ERP-systemer. AX har typisk en fuldtidsressource og en intern IT-gruppe.

Link til brugergruppen: The Dynamics AX User Group.

Microsoft Dynamics GP

Microsoft Dynamics GP er udviklet af den amerikanske virksomhed, Great Plains Software, der ligger i Fargo, North Dakota. GP har været en af de mest populære ERP-løsninger i Nordamerika.

GP passer godt til små og mellemstore virksomheders behov med solide moduler til finansiel styring, HR, supply chain management, BI med videre. Der er også separate moduler, der kan tilkøbes.

Link til brugergruppen: The Dynamics GP User Group.

Microsoft Dynamics 365

Sidste år lancerede Microsoft en platform kaldet Dynamics 365, som samler Dynamics CRM, Dynamics AX og Office 365, Power BI og PowerApps.

Det er ikke en ny trend for softwareprodukter, men demonstrerer Microsofts engagement til sin Dynamics-forretning. Der er nemlig få andre leverandører, der tilbyder en fælles ERP-løsning og Officepakken.

Fremtiden

Baseret på markedstendenser fortsætter NAV formentlig sin popularitet især blandt mellemstore virksomheder. Det er også efterhånden mange år siden, Microsoft lavede signifikante opdateringer eller investeringer i GP. Det tyder på, deres fokus ligger et andet sted.

Microsoft Dynamics NAV tilbyder mere funktionalitet end GP og bliver præsenteret som et fornuftigt alternativ for både små og mellemstore virksomheder.

Vi ser også at forskellen i funktionalitet mellem NAV og AX indskrænkes, så selv store virksomheder i dag vælger NAV-løsninger.

Om Microsoft vælger at samle det hele i et enkelt system, kan kun tiden vise.

Læs også

Tillykke Bill Gates – og tak for teknologien

Prophix

Prophix leverer innovative budgettering- og rapporteringsløsninger, der automatiserer finansielle og operationelle processer.

Artikler udgivet af Prophix er skrevet i samarbejde med vores konsulenter og blogredaktionen.

Arkiv