allokering kapacitetsomkostninger

Sådan allokerer du kapacitetsomkostninger og får mere indsigt i lønsomheden

KAPACITETSOMKOSTNINGER: Hvorledes får vi større indsigt i virksomhedens lønsomhed med stigende andel af kapacitetsomkostninger og mindre og mindre dækningsbidrag?

I klassisk dansk og nordeuropæisk økonomistyrings-teori har man haft stor fokus på de variable stykomkostninger. Læreranstalterne, der underviser i virksomhedsøkonomistyring, har forståeligt nok advaret mod at foretage ”arbitrære” allokeringer af virksomhedens faste omkostninger til produkter og/eller kunder.

Som indgang til denne artikel skal det dog bemærkes, at mange produktionsvirksomheder registrerer lønomkostninger som ”variable” stykomkostninger, der bliver lagerført – selvom lønomkostninger på ingen måde er variable, men er allokerede periodeomkostninger!

De forskellige aktiviteter

Allokeringen af løn er aktivitetsbaseret, hvor man som oftest benytter medarbejdernes timeregistrering på produktionsordrer til at allokere timeløn til produkterne.

Typisk er tidshorisonten den eneste forskel mellem timeløn og andre produktionskapacitetsomkostninger, hvormed man kan reducere omkostningen. Det er også en forholdsvis enkle måde at opgøre ”den korrekte omkostning” per tidsenhed.

Lønomkostninger, der derved bliver ”allokeret” til produkter, er at betragte som en allokering af kapacitetsperiodeomkostninger. Den enkelte medarbejders månedsløn varierer typisk ikke med mængden (ud over en eventuelt forholdsvis lille andel, der kan være mængde-bonusrelateret).

I takt med, at virksomhederne forsøger at effektivisere samt reducere stykomkostningerne (ofte ved større investeringer) bliver en stadig større mængde af de samlede omkostninger kategoriseret som kapacitetsomkostninger.

Ikke desto mindre kan en række aktiviteter, som virksomheden udfører, og som er kategoriseret som kapacitet (inklusive løn), direkte henføres til stykrelateret produktion og salg. Dette gælder både produktionsomkostninger, men også en række salgs- marketing (inkl. kundeservice) og administrative omkostninger (fakturering, debitorhåndtering, etc.).

De direkte variable stykomkostninger bliver registreret på produkterne via disses direkte træk (materialeomkostning lagt på lager, og med evt. allokeret løn også lagt på lager for mellem- og slutvarer).

Den traditionelle ABC-model

Den traditionelle ABC (Activity Based Costing) model foreskriver, at virksomheden analyserer på ensartede aktiviteters indirekte omkostninger og via aktivitetsmængden, der relaterer sig til omkostningsobjekterne (i dette eksempel styk), bliver de allokeret til disse objekter via aktivitetsmængden:

Indirekte Ressourcer (omkostninger) -> Aktivitetsmængde -> Omkostningsobjekter

Det er tvivlsomt, om diskussionen omkring omkostningsallokering nogensinde vil stoppe. Her forudsætter vi, at viden omkring specifikke ressourcers omkostning og de relaterede aktiviteters omkostninger, og derved omkostningsobjekternes aktivitetstræk på disse ressourcer, kan benyttes til strategiske beslutninger.

Som det blev beskrevet tidligere, er en lang række kapacitetsomkostninger ikke variable med stykmængden. Det er faste eller „springvist faste“, og definitionen af ”springvist fast” kan være forskellig fra kapacitetsgruppe til kapacitetsgruppe. Springet er typisk med en større mængde ændringer.

Følg ikke tommelfingerregler blindt

Et væsentligt strategisk spørgsmål omkring de fordelte kapacitetsomkostninger er, om den givne kapacitet kan benyttes til andre formål, som måske vil være mere rentable?

En tommelfingerregel er jo, at så længe der er positivt dækningsbidrag, tilføjer varen værdi til dækning af kapacitetsomkostningerne. Men denne regel kan ikke stå alene, hvis virksomheden opererer under begrænset kapacitet med valg af produktmiks.

Det forudsættes derfor, at selvom vi gennemfører fordeling af ressourceomkostningerne, så benytter vi denne viden til at foretage strategiske valg.

Vi skal være klar over omkostningernes natur i form af direkte variable stykomkostninger; dedikerede (til specifikke produkter/ydelser) allokerede omkostninger; generelle ressourceallokerede kapacitetsomkostninger, og alle disse omkostningers reduktionsmæssige tidshorisont i forhold til de beslutninger, vi træffer.

Kigger vi eksempelvis på et produkts eller produktgruppes rentabilitet, vil vi kunne opdele omkostningselementerne i en lang række dele:

  • lønomkostninger
  • materialeomkostninger (og begge måske i en række delelementer)
  • træk på kapacitets kvalitetscheck-omkostninger
  • træk på lageromkostninger
  • lager- og logistik-håndteringsomkostninger
  • dedikerede marketingomkostninger
  • dedikerede produktionsomkostninger etc.

Vi forsøger altså at skabe større viden om økonomistyring og ikke mindst transparens til at foretage vigtige strategiske valg med viden om hvert omkostningselements aktivitetstræk og afledte allokerede omkostning.

Afslutning

Hvordan skal man håndtere fællesarealer? Skal produktionsdirektørens omkostninger allokeres til produkter? Hvordan registrerer og opgør man omkostningen af uudnyttet kapacitet?

Kapacitet er et meget bredt begreb. Graden af aktiviteters direkte kapacitets træk kan variere, blive ’svagere’ og til sidst ikke give ekstra værdi om overhovedet.

Men med en god allokeringsmodel kan man få væsentlig indsigt i produkter/services træk på kapacitet og deres afledte omkostninger. De kan herefter benyttes til strategiske beslutninger for eventuel omprioritering.

Vil du vide mere om kapacitetsomkostninger?

Det vil være for omfattende og ikke formålet med denne artikel at gennemgå de samlede problemstillinger omkring ABC i form af udregning og definition af fuld kapacitetsudnyttelse, uudnyttet kapacitets kostpris fastsættelse etc.

Hvis du vil se nærmere på, hvorledes en model i Prophix, der kan foretage avancerede allokeringer baseret på omkostningsdrivers, som også kan give den nødvendige transparens af de givne allokerede omkostningselementer, kan du klikke her.

Danny Stjerne

Danny er cand. merc. fra Handelshøjskolen i Århus og har arbejdet som controller, CFO samt økonomi- og HR direktør og har i dag +25 års erfaring. Danny har ligeledes arbejdet som MS BI konsulent og hjulpet virksomheder med implementering af Data Warehouse, Data Integration, kuber og rapportering. Dertil har Danny undervist på Niels Brock. I Prophix var Danny Manager i Professional Services indtil 2018.

Arkiv