CSR corporate social responsibility

CSR: Prophix bygger klasseværelser i Nicaragua

I sidste uge fløj 11 Prophix-medarbejdere til Pueblo Viejo i Nicaragua. De har været der i en uge for at bygge to klasseværelser til den lokale skole.

Turen er sat i værk via Prophix’ Corporate Social Responsibility Fund, der støtter forskellige tiltag både lokalt og internationalt.

Projektet er organiseret af Students Offering Support Global SOSG. Prophix betaler halvdelen af alle udgifter til turen og giver ekstra fridage, så medarbejdere ikke skal bruge deres egne feriedage.

Skaber stabile rammer til uddannelse

De nye klasseværelser vil i aller højeste grad forbedre lokale muligheder for uddannelse for de yngste i omkring Pueblo Viejo. Projektet vil direkte påvirke mere end 25 elever mellem 13-18 år, der får et ordentlig rum til at lære. Ved at give rammer til at uddanne sig, kan eleverne bedre sikre en stabil levevej for sig selv og deres familie.

Pueblo Viejo ligger 35 km fra hovedbyen Matagalpa. Der bor ca. 120 familier i området og de 1500 indbyggere lever primært af landbrug.

csr corporate social responsibility prophix
Den canadiske del af teamet inden de steg på flyet til Nicaragua.

”Jeg håber, jeg bliver bedre til at værdsætte, det jeg har”

En af dem, der tog afsted, er Prophix UK’s Implementation Manager, Olga Nomikou. Hun var før rejsen begejstret for projektet og håber at lære nogle nye færdigheder.

”Jeg tror fuldt og fast på, at turen og det at gøre noget for andre mennesker, vil være en slags livslektion for mig. Det er en chance for at værdsætte alt det, jeg har og minde mig selv om, hvad der virkelig betyder noget,” siger Olga Nomikou og fortsætter:

”Det vil helt sikker rive mig ud af min komfortzone at bo med forskellige folk og personligheder. Oplevelsen vil nok ændre mit syn på livet og forhåbentlig forbedre mine evner til at samarbejde og løse problemer.”

CSR som integreret del af Prophix-kulturen

Socialt arbejde og velgørenhed en stor del af vores virksomhedskultur. Både når det gælder om at donere penge til velgørenhed og selv trække i arbejdstøjet og plante træer, leve fem dage som en hjemløs eller flyve til et andet kontinent og bygge klasseværelser.

Hver gang vi deltager i et CSR-projekt, håber vi på at verden bliver et lidt bedre sted. Det er i hvert fald vores målsætning.

Læs mere om Prophix

Har du en god idé til et CSR-projekt, så kontakt os på europe-info@prophix.com.

Prophix

Prophix leverer innovative budgettering- og rapporteringsløsninger, der automatiserer finansielle og operationelle processer.

Artikler udgivet af Prophix er skrevet i samarbejde med vores konsulenter og blogredaktionen.

Arkiv