Prophix

7 anderledes ting du nok ikke vidste om Prophix

Hvad ved du om Prophix? Nok at vi udvikler en CPM-løsning (corporate performance management), der gør det nemmere for økonomifunktioner at håndtere finansielle processer. Men ellers?

For at du har en lidt bedre idé om, hvad der gemmer sig bag det røde og firkantede logo, så er her 7 anderledes facts om Prophix:

Vi har været i CPM-branchen før der var et ord for det

I 1987 var det kodylt at have stort hår og gå i pangfarver. CPM derimod var tre tilfældigt sammensatte bogstaver, man kunne indtaste på en stor stationær computer. Alligevel stiftede Paul Barber og Bob Walker Prophix og har i snart 30 år udviklet løsninger til økonomifunktionen.

Vi har i Danmark tilsammen 106 års erfaring

Det danske team har tilsammen over 100 års erfaring med CPM, økonomistyring, software og IT. Vores baggrunde er lidt forskellige: vi er cand.merc’er, cand.oecon’er, revisorer, elektronikingeniører og en enkelt ruc’er (!?), men vi arbejder hver dag på at gør det lidt nemmere at arbejde i økonomifunktionen.

Sankt Knuds Vej 41
I denne gamle bygning på Frederiksberg ligger det danske kontor.


Vi er fokuserede

Tror du på at gøre flere ting halvt?

Det gør vi ikke. Vi mener, at du bliver bedst til at fokusere på én ting og excellere inden for det. Derfor har vi hengivet os til én disciplin: at udvikle en løsning til at håndtere finansielle processer. Det er derfor vi kun tilbyder dig ét produkt.

Vi er globale

Vores hovedkontor ligger uden for Toronto i en by, der hedder Mississauga. Vi har også kolleger i Oregon i USA, i London, i Rio de Janeiro og Frankfurt. Vi sidder til sammen mere end 230 mennesker på verdensplan og hjælper vores kunder i 92 lande.

Prophix hovedkvarter

Vi kan hver især bruge 40 timer om året på velgørenhed

Alle Prophix-medarbejdere kan bruge 40 timer om året af deres arbejdstid på velgørenhedsarbejde. Små og store miljø- og sundhedsvalg udløser point på hver medarbejders CSR-konto. De valg kan være at cykle på arbejdet, tage trappen i stedet for elevatoren, spise vegetarisk en hel dag etc. De point kan indløses til en ekstra fridag. Dertil så donerer vi også til skolebyggerier i Afrika og Sydamerika og til ”Feeding America”. Læs mere om vores CSR-initiativer.

CSR
Prophix-medarbejdere har her været ude at plante træer i Toronto


Vi er privatejede

Prophix er stadig privatejet. Vi er ikke afhængige af kapitalfonde eller børskurser, men kun af vores egen profitabilitet. En fast ledelse og nysgerrig innovation er vores fundamentet. Det betyder, at vi vokser stille, men støt, og at vores kunder kan stole på en langsigtet produktstrategi.

Vi kan godt lide romkugler

Af alle søde sager er det romkugler, der får vores tænder til at løbe mest i vand.

Der er ikke nogen på kontoret, der egentlig ved, hvorfor det lige er disse udefinerbare alt-muligt-i-en-godbid, vores kærlighed faldt på. Det var vist noget med, at vores IT-konsulent engang boede hos en bager… Uanset grunden, så er hele kontoret nu hooked.

Vi byder gerne på en romkugle og en kop kaffe, hvis du har lyst til at komme forbi og snakke med os.

 

Vi håber, du har et lidt bedre indtryk af, hvem Prophix er. Hvis du har lyst til at høre mere om, hvad vi gør, så se vores demo eller ring til os på +45 70 23 23 75

Se vores kunder og læs deres referencer

Prophix

Prophix leverer innovative budgettering- og rapporteringsløsninger, der automatiserer finansielle og operationelle processer.

Artikler udgivet af Prophix er skrevet i samarbejde med vores konsulenter og blogredaktionen.

Arkiv