CPM-løsning

5 tips til at vælge den helt rigtige økonomistyrings-løsning til mellemstore virksomheded

Hvordan vælger du den rigtige løsning til at automatisere økonomifunktionen?

At vælge en ny løsning er en stor opgave med mange faldgruber. Analytiker Christian Fuchs fra BARC, et af Tysklands største analyseinstitutter, giver her fem råd til, hvordan beslutningstagere i små-og mellemstore virksomheder bør gribe opgaven an. 

Enhver udvælgelsesproces kan sammenlignes med en rejse. Det er lige meget, om turen går til det lokale nabolag eller den anden side af verden: god forberedelse hamrende nødvendig. Ellers risikere du forsinkelser eller i værste tilfælde, at du aldrig når frem til destinationen.

De fleste mindre virksomheder har ikke råd til nogle af delene. Deres råderum og ressourcer er generelt meget begrænsede i forhold til større organisationer.

Når du skal vælge en løsning til at håndtere virksomhedens økonomistyring eller corporate performance management (CPM), er det derfor vigtigt at minimere risikoen for at træffe den forkerte beslutning. Det kræver en gennemtænkt og veleksekveret plan for udvælgelsesprocessen.

Fem tips til at vælge den rigtige CPM-løsning

1 Definer opnåelige mål og identificer de tekniske, forretningsmæssige og organisatoriske aspekter af din BI-strategi.


2 Vær forsigtig når du bestemmer og evaluerer dine krav til teknologi og forretningsmål. Prøv at involvere alle nøglepersoner (ledelse, primære brugere etc.)  i fasen, hvor I definerer jeres krav. Husk også at tænke på de krav, som kan være relevante på længere sigt.

Her kan du også styrke samarbejdet mellem økonomi og IT.


3 Analyser markedet med jeres behov in mente og lav en short list af potentielle løsninger. Lav en evaluering, der sammenligner leverandørerne. Spørg også brugere, som vil ende med at arbejde med løsningen – det giver i sidste ende en større accept af den løsning, I ender med at vælge.


4 Test potentielle løsninger med proof of concept. Jo mere objektiv og sammenlignelig du gør den, des lavere er risikoen for, du vælger en dårlig løsning.


5 Når du vælger og implementere din CPM-løsning, så vær sikker på, at du har en håndgribelig tidsplan for projektet – ofte tre til seks måneder. Gå efter nogle af de lavt hængende frugter. Jo hurtigere du vælger en løsning og implementerer den, des hurtigere vil du opleve de umiddelbare fordele af løsningen.

Konklusion og andre anbefalinger

Når man planlægger en stor rejse, kan det ske, at man bliver for overvældet af de mange muligheder og ender med slet ikke at tage af sted. Sådan kan det også være, når man vælger en ny løsning. Det er op til dig at forhindre dette. Når du bruger disse simple tips, kan du øge chancerne for, at I vælger det rigtig.

Held og lykke.

Dr. Christian Fuchs

Dr. Christian Fuchs er Head of Research BI & Data Management og senioranalytiker hos BARC, et af Tysklands største analyseinstitutter. Han har lavet analysen “Software tools for planning” og andre publikationer om samme emne. Som konsulent hjælper han virksomheder med at vælge løsninger og implementere dem.

Arkiv